BEK 563/2014 · Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling
BEK 563/2014 Art. 4
I nybyggeri og ved nyinstallering af gasinstallation i bestående bebyggelse skal der installeres målere til måling af forbruget af gas i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed.
Stk. 2. I bestående bebyggelse skal der installeres målere til måling af forbruget af gas i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed, hvis det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt.
Stk. 3. I ejendomme med flere bolig- eller erhvervsenheder, der opvarmes fra en varmecentral, skal der installeres målere til afregningsmåling af forbruget af gas på leveringsstedet.