BEK 563/2014 · Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling
BEK 563/2014 Art. 13
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om fritagelse for kravene om måling af el, gas, vand, varme og køling i en bygning omfattet af § 11 og kan fritage bygningen for at overholde en eller flere af bestemmelserne om individuel måling i §§ 3 – 10, jf. § 11. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse på grundlag af en konkret vurdering af forholdene i bygningen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan midlertidigt fritage en bygning for at overholde en eller flere af bestemmelserne om individuel måling i §§ 3-10, jf. § 11, i forbindelse med væsentlige ombygningsarbejder eller i forbindelse med udskiftning af samtlige målere, i større bebyggelser, hvor udskiftningen strækker sig over en længere periode.
Stk. 3. Udskiftning i forbindelse med kontrol af målere efter Sikkerhedsstyrelsens regler er omfattet af stk. 2.
Stk. 4. Ansøgning om fritagelse efter § 11 indsendes af ejendommens ejer, ejerforening eller andelsboligforening til kommunalbestyrelsen med en redegørelse for de forhold i bygningen, som begrunder ansøgningen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og 2 kan påklages efter reglerne i byggelovens §§ 23 og 24.