Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 524/2014 · Bekendtgørelse om støtte fra pulje målrettet shredderbranchen

BEK 524/2014 Art. 8

Tildeling af støtte

In KraftAmtlicher Text

Erhvervsstyrelsen meddeler ansøgeren tilsagn eller afslag på ansøgningen. Tilsagn kan ledsages af særlige vilkår for tilsagnet.

Stk. 2. Projektholder og eventuelle samarbejdspartnere, der får et tilsagn, skal underskrive en accept af tilsagnet og vilkårene forbundet med tilsagnet. Den underskrevne accept skal sendes til Erhvervsstyrelsen. Tilsagnet kan bortfalde, hvis styrelsen ikke har modtaget accepten inden den i tilsagnet fastsatte frist.

Stk. 3. For opnåelse af tilsagn skal indgås en aftale om fordeling af immaterielle rettigheder, der opstår som led i projektgennemførelsen, såfremt projektet gennemføres af private og offentlige parter i fællesskab.

Stk. 4. I tilsagnsskrivelsen angives bl.a. den maksimale størrelse af tilskud, bevillingsperioden samt frister for indsendelse af statusrapporter. Tilsagnsskrivelsen kan endvidere indeholde vilkår om bortfald af tilskud. Herudover kan tilsagnsskrivelsen indeholde krav om indsendelse af en aftale om fordeling af immaterielle rettigheder i projektet, krav til videregivelse af relevante evalueringsdata om projekterne samt krav om deltagelse i forbindelse med evaluering af puljen. Tilsagnet kan betinges af yderligere krav.

Stk. 5. Såfremt ansøgerne samlet set anmoder om tilskud, der overstiger puljens samlede beløbsmæssige størrelse, og flere ansøgere anmoder om mere end 50 pct. af den samlede pulje, kan ingen støttemodtager opnå tilskud på mere end 50 pct. af de samlede puljemidler.