BEK 416/2014 Art. 10
Administration m.v.
Hvis reintegrationsbistanden er udbetalt eller bogført på modtagerens konto i et pengeinstitut efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af reintegrationsbistand ikke længere er til stede, jf. § 6, skal beløbet kræves tilbagebetalt efter reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2. Udbetaling Danmark skal tilbageføre reintegrationsbistand, der er bogført på modtagerens konto i et pengeinstitut, hvis årsagen til ophøret af reintegrationsbistand er opstået inden dispositionsdagen. Tilbageførsel kan ske efter dispositionsdagen.
Stk. 3. Hvis reintegrationsbistanden ikke kan tilbageføres efter stk. 2, skal Udbetaling Danmark søge beløbet inddrevet.
Stk. 4. Udbetaling Danmark kan opgive krav på tilbagebetaling efter stk. 3, hvis beløbet må anses for uerholdeligt, eller hvis de økonomiske omkostninger forbundet med inddrivelsen står i misforhold til tilbagebetalingskravet.