Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 395/2014 · Bekendtgørelse for Grønland om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum

BEK 395/2014 Art. 12

Procedurer vedrørende import, eksport og samhandel

In KraftAmtlicher Text

Animalske produkter må alene eksporteres til EU, hvis de er afsendt fra og fremstillet af eller forarbejdet i fødevarevirksomheder, som er opført på en liste, godkendt af EU.

Stk. 2. Følgende fødevarevirksomheder skal ikke opføres på en liste godkendt af EU: 1) Fødevarevirksomheder, som udelukkende udfører primærproduktion, jf. dog § 13, stk. 1. 2) Fødevarevirksomheder, som udelukkende udfører transport. 3) Fødevarevirksomheder, der udelukkende foretager opbevaring af animalske produkter, som ikke kræver temperaturregulerende oplagringsforhold. 4) Fødevarevirksomheder, der samhandler fiskevarer, levende muslinger m.m., som defineret i bekendtgørelse for Grønland om veterinærkontrol ved indførsel af fiskevarer, levende muslinger m.m.

Stk. 3. Eksport til EU fra de i stk. 2, nr. 1, nævnte virksomheder må dog kun ske efter forudgående tilladelse fra Fødevarestyrelsen.