Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 386/2014 · Bekendtgørelse for Grønland om veterinærkontrol ved indførsel af biprodukter af fiskevarer og levende muslinger m.m. og produkter fremstillet af disse biprodukter

BEK 386/2014 Art. 9

Samhandel

In KraftAmtlicher Text

Hvis det konstateres, at et parti ikke opfylder gældende lovgivning, beslaglægger tilsynsmyndigheden partiet. Er dele af partiet nået ud i et senere omsætningsled, påbyder tilsynsmyndigheden importøren at trække disse fødevarer tilbage, hvorefter tilsynsmyndigheden beslaglægger fødevarerne.

Stk. 2. Hvis manglerne er konstateret i medfør af § 6, kan tilsynsmyndigheden undlade at beslaglægge partiet.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden påbyder importøren, at 1) returnere partiet inden for en fastsat frist eller 2) destruere partiet inden for en fastsat frist.

Stk. 4. Såfremt importøren har sørget for, at produkter omfattet af stk. 1, er tilbageholdt hos modtagevirksomheden og ikke taget i anvendelse eller distribueret til senere omsætningsled, kan tilsynsmyndigheden undlade at give påbud efter stk. 3. Tilsynsmyndigheden skal i stedet træffe afgørelse om, at produkterne skal returneres eller destrueres inden for en fastsat frist, som nævnt i stk. 3.

Stk. 5. Tilsynsmyndigheden fastsætter de nærmere vilkår for returnering og destruktion, herunder den dokumentation, som importøren skal fremlægge.

Stk. 6. Importøren må kun returnere et parti, hvis tilsynsmyndigheden har godkendt en tilladelse til at returnere partiet, som importøren har indhentet fra den kompetente myndighed i det samhandelsland, hvor forarbejdningsvirksomheden eller -anlægget er beliggende. Tilladelsen fra den kompetente myndighed i samhandelslandet skal indeholde en specifik beskrivelse af den af importøren oplyste afvisningsårsag.

Stk. 7. Hvis returnering ikke er mulig, eller hvis den af tilsynsmyndigheden fastsatte tidsfrist for returnering er overskredet, eller hvis importøren ved partshøringen giver sit samtykke hertil, skal partiet destrueres.

Stk. 8. Importøren skal sikre, at destruktionen sker under tilsyn af tilsynsmyndigheden.

Stk. 9. Omkostninger i forbindelse med beslaglæggelse, tilbagekaldelse, returnering, oparbejdning og destruktion af produkter påhviler importøren.

Stk. 10. Fødevarestyrelsen har udpantningsret for de i stk. 9 omhandlede beløb.