Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 386/2014 · Bekendtgørelse for Grønland om veterinærkontrol ved indførsel af biprodukter af fiskevarer og levende muslinger m.m. og produkter fremstillet af disse biprodukter

BEK 386/2014 Art. 39

Veterinær udpegning af lagre i frizoner og toldoplag for midlertidig oplagring af ikke-konforme produkter

In KraftAmtlicher Text

Ejere af virksomheder, der ønsker at anvende lokaler i virksomheden som et lager for opbevaring af ikke-konforme produkter i en frizone eller toldoplag, skal sikre, at disse lokaler forinden er veterinært udpeget af Fødevarestyrelsen. Den veterinære udpegning omfatter kun de produkter, der er omfattet af virksomhedens toldbevilling.

Stk. 2. Anmodning om udpegning i henhold til stk. 1 skal sendes til Fødevarestyrelsen på et skema, jf. den i bilag 5 viste model. Anmodningen skal ledsages af en kopi af bevillingen fra Skattestyrelsen, Departementet for Finanser, Grønlands Selvstyre.

Stk. 3. Anmodningen skal vedlægges dokumentation for, at der er et lokale af passende størrelse til rådighed for det personale, som udfører veterinærkontrollen. Lokalet skal være forbeholdt dette personale.

Stk. 4. Ejere af de i § 39, stk. 1 nævnte virksomheder skal sikre, at lokalet, der er anført i § 39, stk. 3, som minimum indeholder: 1) en telefon, 2) en telefax, 3) en computer til modtagelse og afsendelse af TRACES-meddelelser og 4) øvrige passende kontorfaciliteter.

Stk. 5. Ejer af et af de i stk. 1 nævnte veterinært udpegede lagre skal sikre, at lageret udpeges på ny, hvis det undergår væsentlige bygningsmæssige ændringer.