Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 386/2014 · Bekendtgørelse for Grønland om veterinærkontrol ved indførsel af biprodukter af fiskevarer og levende muslinger m.m. og produkter fremstillet af disse biprodukter

BEK 386/2014 Art. 30

Transport af produkter fra tredjeland til tredjeland i skibe, der anløber Grønland med henblik på omladning

In KraftAmtlicher Text

Skibe med produkter, der transporteres fra tredjelande til tredjelande, må kun anløbe Grønland med henblik på omladning, hvis: 1) der på havneområdet, hvor de anløber, er oprettet et grænsekontrolsted, som er godkendt til at kontrollere de pågældende produkter, 2) produkterne har oprindelse i og afsendes fra et tredjeland eller en del af et tredjeland, som er godkendt af EU i dyresundhedsmæssig henseende, og 3) produkterne ved ankomsten til samhandelsområdet er ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne certifikat, der skal anvendes ved transit og oplagring.

Stk. 2. Hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1 eller 2, ikke er opfyldt, skal partiet beslaglægges af grænsekontrollen eller tilsynsmyndigheden, der påbyder importøren at returnere eller destruere partiet, jf. § 19, stk. 2.

Stk. 3. Den ansvarlige for transporten skal, ud over at forhåndsanmelde partiet, jf. § 14, stk. 1-2, underrette grænsedyrlægen på grænsekontrolstedet om følgende: 1) det forventede tidspunkt for partiets aflæsning, 2) bestemmelsestredjelandet, 3) nøjagtig oplysning om hvor partiet befinder sig, hvis det ikke læsses direkte på et skib til bestemmelsestredjelandet, og 4) det forventede tidspunkt for partiets pålæsning på skibet med tredjeland som destination.

Stk. 4. Den i stk. 2 omhandlede underretning skal være grænsekontrollen i hænde senest 48 timer før partiets ankomst til grænsekontrolstedet. De 48 timer beregnes fra modtagelsen af anmeldelsen eller registreringen af den inden for Fødevarestyrelsens normale åbningstid.

Stk. 5. Grænsedyrlægen skal, hvis der kan være fare for folke- eller dyresundheden, foretage dokumentkontrol af partier, som omlades enten direkte eller efter at have været aflæsset i havneområdet i højst 7 dage.

Stk. 6. Grænsedyrlægen foretager dokumentkontrol af partier, som i forbindelse med omladningen er aflæsset i længere tid end anført i stk. 4. Hvis der kan være fare for folke- eller dyresundheden, skal grænsedyrlægen foretage identitetskontrol og fysisk kontrol af disse partier.

Stk. 7. Grænsedyrlægen foretager fuldstændig veterinærkontrol af partier, som i forbindelse med omladning har været aflæsset i over 20 dage.