Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 386/2014 · Bekendtgørelse for Grønland om veterinærkontrol ved indførsel af biprodukter af fiskevarer og levende muslinger m.m. og produkter fremstillet af disse biprodukter

BEK 386/2014 Art. 17

Import

In KraftAmtlicher Text

Produkter skal på grænsekontrolstedet veterinærkontrolleres, jf. de i bilag 3 anførte kontrolfrekvenser eller efter nærmere bestemmelser truffet af Fødevarestyrelsen, jf. dog § 25, stk. 5, § 26, stk. 3, og Bekendtgørelse for Grønland om indførsel af sendinger af animalske produkter, bortset fra avlsmateriale, til eget forbrug.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal snarest, og inden der er gået 15 dage, underrette grænsedyrlægen ved grænsekontrolstedet om, at partiet er modtaget på den godkendte modtagevirksomhed, og at grænsedyrlægens forsegling er kontrolleret.

Stk. 3. Ved kanaliseret import skal importøren sikre, 1) at transporten mellem indgangsgrænsekontrolstedet og den godkendte modtagevirksomhed foretages i et transportmiddel eller beholder, som er vandtæt, identificeret og forseglet af grænsedyrlægen, således at seglet brydes, så snart transportmidlet åbnes, 2) at produkterne forbliver under toldtilsyn frem til den godkendte modtagevirksomhed i henhold til T 5-proceduren, jf. Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, og 3) at produkterne, der er under grænsedyrlægens officielle forsegling, ikke aflæsses, opdeles eller håndteres, før tilsynsmyndigheden har kontrolleret og brudt grænsedyrlægens forsegling.