BEK 385/2014 Art. 17
Bulgarien - mund- og klovesyge samt klassisk svinepest
Importører af kød, kødprodukter, behandlede maver, blærer og tarme, mælk samt mejeriprodukter af klovbærende dyr fra Bulgarien skal sikre, at fødevarerne ved modtagelsen i Grønland er ledsaget af et officielt certifikat, som indeholder den relevante påtegning, jf. stk. 2-5.
Stk. 2. Kød, der modtages ved samhandel fra Bulgarien, skal være ledsaget af et officielt certifikat med følgende påtegning: »Kød i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2011/44/EU af 19. januar 2011 om visse beskyttelsesforanstaltninger mod mund- og klovesyge i Bulgarien.«
Stk. 3. Kødprodukter, herunder behandlede maver, blærer og tarme, der modtages ved samhandel fra Bulgarien, skal være ledsaget af et officielt certifikat med følgende påtegning: »Kødprodukter, herunder behandlede maver, blærer og tarme, der opfylder kravene i Kommissionens afgørelse 2011/44/EU af 19. januar 2011 om visse beskyttelsesforanstaltninger mod mund- og klovesyge i Bulgarien.«
Stk. 4. Mælk, der modtages ved samhandel fra Bulgarien, skal være ledsaget af et certifikat med følgende påtegning: »Mælk, der opfylder kravene i Kommissionens afgørelse 2011/44/EU af 19. januar 2011 om visse beskyttelsesforanstaltninger mod mund- og klovesyge i Bulgarien.«
Stk. 5. Mejeriprodukter, der modtages ved samhandel fra Bulgarien, skal være ledsaget af et officielt certifikat med følgende påtegning: »Mejeriprodukter, der opfylder kravene i Kommissionens afgørelse 2011/44/EU af 19. januar 2011 om visse beskyttelsesforanstaltninger mod mund- og klovesyge i Bulgarien.«