Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 385/2014 · Bekendtgørelse for Grønland om indførsel af animalske fødevarer med særlige restriktioner

BEK 385/2014 Art. 15

Thailand - antimikrobielle stoffer, nitrofuraner og deres metabolitter

In KraftAmtlicher Text

Grænsekontrollen skal udtage prøver af alle partier af krebsdyr, eller produkter fremstillet af eller med krebsdyr, der ledsages af et sundhedscertifikat udstedt før den 21. september 2002 med oprindelse i eller afsendt fra Thailand. Prøverne udtages til systematisk kontrol for indhold af antimikrobielle stoffer, navnlig nitrofuraner og deres metabolitter for at sikre, at de pågældende produkter ikke er sundhedsfarlige for mennesker.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte partier skal tilbageholdes på grænsekontrolstedet eller på et af grænsekontrollen anvist lager, indtil grænsekontrollen afviser partiet eller meddeler tilladelse til, at partiet kan indføres.

Stk. 3. Fødevarestyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for foranstaltninger truffet efter stk. 2, herunder for den dokumentation som importøren af partiet skal fremlægge.

Stk. 4. Udgifter efter stk. 1-3 afholdes af den ansvarlige for partiet.