BEK 384/2014 Art. 34
Returnering
Grænsekontrollen afgør på baggrund af veterinærkontrollen, om der kan gives tilladelse til returnering.
Stk. 2. Tilladelse er betinget af, at den ansvarlige for partiet over for grænsekontrollen fremlægger dokumentation for, at tilsynsmyndigheden ikke modsætter sig, at de pågældende fiskevarer og levende muslinger m.m. oplagres.
Stk. 3. Grænsekontrollen fastsætter de nærmere vilkår for tilladelsen, herunder at fødevarerne transporteres direkte til bestemmelsesvirksomheden uden omladning i et transportmiddel eller i en beholder, som er vandtæt, identificeret og forseglet af grænsekontrollen, således at seglet brydes, så snart transportmidlet eller beholderen åbnes. Grænsekontrollen kan endvidere stille vilkår om, at den ansvarlige for partiet gennemfører en særlig returvarekontrol på bestemmelsesvirksomheden og indsender en rapport over foretaget returvarekontrol til tilsynsmyndigheden. De returnerede fiskevarer og levende muslinger m.m. må først tages i anvendelse eller overdrages, når tilsynsmyndigheden har meddelt tilladelse hertil.