Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 384/2014 · Bekendtgørelse for Grønland om veterinærkontrol ved indførsel af fiskevarer og levende muslinger m.m. til konsum

BEK 384/2014 Art. 12

Import

In KraftAmtlicher Text

Fiskevarer og levende muslinger m.m. skal ved importen være ledsaget af originalen af foreskrevne dokumenter, der skal indeholde de foreskrevne attestationer vedrørende folke- og/eller dyresundhed for den pågældende fødevare.

Stk. 2. Originalen af de ledsagende dokumenter skal afleveres til grænsekontrollen, som opbevarer dokumenterne på grænsekontrolstedet, jf. dog stk. 3. Grænsekontrollen udleverer en bekræftet kopi af dokumentet til importøren af partiet. Importøren skal sikre, at den bekræftede kopi ledsager partiet eller hvert enkelt delparti i de tilfælde, hvor fødevarerne opdeles i delpartier efter foretagen veterinærkontrol.

Stk. 3. Ikke-konforme fiskevarer og levende muslinger m.m. må ikke opdeles i delpartier, jf. dog stk. 4. Fødevarerne skal ledsages af de foreskrevne dokumenter i original efter foretagen veterinærkontrol.

Stk. 4. Ikke-konforme fiskevarer og levende muslinger m.m., der tilføres et lager i en frizone, et toldoplag eller en skibsprovianteringsvirksomhed, eller som føres direkte fra grænsekontrolstedet til skibe med henblik på proviantering, må dog opdeles i delpartier på disse lagre henholdsvis på grænsekontrolstedet efter veterinærkontrollen. Tilsynsmyndigheden kan udlevere en bekræftet kopi af foreskrevne dokumenter til importøren ved et lager i frizoner eller et toldoplag ved partiets fraførsel.