Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 349/2014 · Bekendtgørelse om forskellige forhold vedrørende Statstidende

BEK 349/2014 Art. 5

Databaseindhold, anvendelse, offentliggørelse m.v.

In KraftAmtlicher Text

Meddelelser optages i Statstidende ved at informationsleverandøren via internettet via et interface, som stilles til rådighed af udgiver eller af redaktionen, inddaterer data, som herefter godkendes af redaktionen inden endelig indlæsning i databasen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis udgiveren finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at en fysisk person, som er informationsleverandør, ikke må forventes at kunne foretage inddatering via internettet, skal udgiver tilbyde, at informationsleverandøren fremsender manuskript til manuel indtastning hos udgiver eller hos den af udgiver udpegede redaktionelle underleverandør. Udgiver kan bestemme, at manuskriptet skal afgives på en særlig formular.

Stk. 3. Ved vurderingen af, om der foreligger særlige forhold, kan indgå forhold som fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse og manglende digitale kompetencer. Ved vurderingen skal udgiver lægge afgørende vægt på informationsleverandørens beskrivelse af egen evne og mulighed for at foretage inddatering via internettet.

Stk. 4. Alle meddelelser skal af udgiver forsynes med tydelig angivelse af indrykkers identitet.