Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 97/2014 · Bekendtgørelse om regnskab og revision m.v. af regnskaber for modtagere af tilskud fra puljer under Social-, Børne- og Integrationsministeriets område

BEK 97/2014 Art. 8

Regnskabsaflæggelse og revision af regnskaber for tilskud, hvor det af tekstanmærkningerne i Finansloven fremgår, at formålet er drift

In KraftAmtlicher Text

Der foretages sædvanlig revision i årets løb. Som led i revisionen undersøger revisor de eksisterende forretningsgange, herunder forretningsgangene vedrørende registrering af tilskudsudløsende faktorer, med henblik på at påse, om den interne kontrol er betryggende. Ud over systemrevision udfører revisor i nødvendigt omfang substansrevision.

Stk. 2. Ved revisionen skal revisor efterprøve, om 1) årsregnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, 2) tilskudsbetingelserne er opfyldt, 3) tilskuddet er anvendt til formålet, og 4) tilskudsansvarlig har udvist sparsommelighed.

Stk. 3. Ved den afsluttende revision påses det, at årsregnskabet er opstillet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor i §§ 2 og 3, og at det ikke indeholder væsentlige fejl eller mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Stk. 4. Ved forvaltningsrevision undersøges det, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved tilskudsansvarligs forvaltning. Det skal efterprøves, om forvaltningen af midlerne har været sparsommelig, produktiv samt effektiv. For tilskud under 500.000 kr. kan forvaltningsrevision undlades.

Stk. 5. Revisionen udføres som udgangspunkt ved stikprøvevise undersøgelser. Uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn indgår i revisionen.