Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 41/2014 · Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser

BEK 41/2014 Art. 1

Formål og anvendelsesområde

In KraftAmtlicher Text

Formålet med prøver og eksamener, som er reguleret i bekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens elementer.

Stk. 2. Bekendtgørelsen angår prøver og eksamener, som efter reglerne om de enkelte uddannelser eller den lokale undervisningsplan dokumenteres ved prøve- eller eksamensbevis.

Stk. 3. Det følger af bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse eller den lokale undervisningsplan, hvilke prøver og eksamener der indgår i uddannelsen, i hvilket omfang prøveresultater skal vægtes i deres indbyrdes forhold, og hvilke krav der stilles for udstedelse af bevis for afsluttet uddannelse.