Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 35/2014 · Bekendtgørelse om danske oliemodtageres oplysnings- og bidragspligt til den internationale fond for erstatning af skader ved olieforurening, 1992 (1992-fondskonventionen) og protokollen af 2003 til 1992-fondskonventionen (den supplerende fond)

BEK 35/2014 Art. 4

In KraftAmtlicher Text

Den, som er modtager af bidragspligtig olie her i landet i medfør af §§ 1 eller 3, skal give oplysninger om navn og adresse, samt det modtagne kvantum olie i det forudgående kalenderår til henholdsvis Energistyrelsen, Jarðfeingi på Færøerne og Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik i Grønland inden den 31. marts det efterfølgende år. Disse oplysninger sendes via Søfartsstyrelsen til 1992-fonden og den supplerende fond. Oplysningerne skal indgives på blanketter, der kan downloades fra Søfartsstyrelsens hjemmeside (www.dma.dk). Indberetning kan foretages digitalt i det omfang, Søfartsstyrelsen, Energistyrelsen, Jarðfeingi, Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik, 1992-fonden og den supplerende fond har udviklet IT-systemer til digital indberetning.

Stk. 2. Energistyrelsen, Jarðfeingi og Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik kan udsende anmodninger om indberetninger til eventuelle bidragspligtige modtagere. I disse tilfælde kan virksomheden anvende de medfølgende blanketter.

Stk. 3. Har en virksomhed modtaget en anmodning om indberetning og har virksomheden i det foregående kalenderår modtaget mindre end 150.000 tons bidragspligtig olie, er virksomheden pligtig at indberette, at man ikke er bidragspligtig.