Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 23/2014 · Bekendtgørelse om tilskud til arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale

BEK 23/2014 Art. 9

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

In KraftAmtlicher Text

Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. januar 2014 og gælder for uddannelsesaftaler, der er indgået den 1. januar 2014 eller senere.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1676 af 22. december 2010 om tilskud til arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale ophæves, jf. dog stk. 4-6.

Stk. 3. For uddannelsesaftaler, der er indgået i perioden 5. november 2009 til 31. december 2010 finder reglerne i bekendtgørelse nr. 13 af 8. januar 2010 anvendelse. For uddannelsesaftaler, der er indgået i perioden 15. november 2010 til 31. december 2010, hvor bonus udbetales med op til 52.000 kr., indtræder retten til tilskud dog 30 dage efter det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren har opnået ret til udbetaling af første rate af bonus, jf. § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, som affattet ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1230 af 2. november 2010 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 4. For uddannelsesaftaler, der er indgået i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011, finder reglerne i bekendtgørelse nr. 1676 af 22. december 2010 anvendelse.

Stk. 5. For uddannelsesaftaler, der er indgået i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012, finder reglerne i bekendtgørelse nr. 1676 af 22. december 2010, som ændret ved bekendtgørelse nr. 237 af 13. marts 2012, anvendelse.

Stk. 6. For uddannelsesaftaler, der er indgået i perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013, finder reglerne i bekendtgørelse nr. 1676 af 22. december 2010, som ændret ved bekendtgørelse nr. 237 af 13. marts 2012 og bekendtgørelse nr. 15 af 14. januar 2013, anvendelse.