BEK 1576/2013 · Bekendtgørelse om fleksibel efterløn
BEK 1576/2013 Art. 50
Efterlønnens ophør
Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller dør.
Stk. 2. Retten til efterløn ophører også, hvis et medlem: 1) skriftligt meddeler, at medlemmet ønsker at træde ud af ordningen, 2) overgår til ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, 3) overgår til at modtage dagpenge eller tilsvarende ydelser på grund af ledighed m.v. i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz, 4) bliver udmeldt, med mindre det skyldes, at medlemmet skal forsikres i et andet EØS-land på grund af lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04, skal forsikres i Schweiz på grund af aftalen mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed for personer, jf. lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04, eller skal forsikres på Færøerne på grund af aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, eller 5) slettes som medlem af a-kassen.