BEK 1552/2013 Art. 6
Regionsrådet fastlægger de arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan have en skadelig virkning på overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 2 eller nr. 3, på baggrund af en screening, som beskrevet i bilag 1, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. I særlige situationer kan regionsrådet beslutte at fastlægge kortlagte arealer, der ikke er udvalgt ved hjælp af screeningsværktøjet, til indsatsområde af hensyn til overfladevandsområder eller internationale naturbeskyttelsesområder. For disse arealer skal der være konstateret en forurening af et overfladevandsområde eller internationalt naturbeskyttelsesområde, eller der skal være en konkret mistanke om, at en sådan forurening vil kunne finde sted.