Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1396/2013 · Bekendtgørelse om offshoredykkeroperationer og offshoredykkermateriel

BEK 1396/2013 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

Følgende definitioner finder anvendelse i denne bekendtgørelse, for så vidt andet ikke er fastsat særskilt: 1) Anlæg: Ved anlæg forstås offshoreanlæg som defineret i den til enhver tid gældende lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedsloven) samt øvrige enheder, der befinder sig inden for de omgivende sikkerheds-, beskyttelses- og arbejdszoner. 2) Anerkendt klassifikationsselskab: Klassifikationsselskab anerkendt af Søfartsstyrelsen, jf. teknisk forskrift om anerkendelse og autorisation af organisationer, som udfører inspektion og syn af skibe. 3) Ejer: Ejer af det anlæg, der dykkes på. 4) Havvindmølleparker: En eller flere havvindmøller placeret til søs uden for havnes søområder samt tilhørende transformerstationer og kabelforbindelser, inkl. kabelforbindelse til land m.v. Andre anlæg til produktion af vedvarende energi til søs, som f.eks. bølgeenergianlæg og lignende, betragtes i denne bekendtgørelse også som havvindmølleparker. 5) Koden: Den til enhver tid gældende IMO Code of Safety for Diving Systems. 6) Offshoredykkeroperation: Ved offshoredykkeroperationer forstås dykkerarbejde a) ved anlæg, jf. nr. 1, i denne paragraf, b) ved rørledninger uden for havnes søområder, der anvendes i forbindelse med rørbunden transport af kulbrinter, c) på dybder over 50 meter, d) fra dynamisk positionerede skibe, e) ved havvindmølleparker, f) hvor en risikoanalyse viser, at det er nødvendigt at stille tilsvarende skærpede krav, eller g) hvor det af hensyn til dykkeropgavens art, omfang og de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold er nødvendigt at stille tilsvarende, skærpede krav. 7) Operatør: I forbindelse med dykkerarbejde, jf. denne paragrafs nr. 6, litra a og b, er operatøren den, der på ejers vegne er ansvarlig for opbygning, drift og/eller vedligehold af det anlæg, der dykkes på. I forbindelse med dykkerarbejder, jf. denne paragrafs nr. 6, litra c-g, er operatøren den, dykkerarbejdet udføres for. 8) Undervandsentreprenør: Firma eller selvstændig, der på ejers/operatørs vegne udfører undervandsarbejde. 9) Værnemiddeldirektivet: Forkortelse for Rådets direktiv 89/686/EØF af 21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler med senere ændringer, jf. Rådets direktiver nr. 93/95 af 29. oktober 1993 og 93/68 af 22. juli 1993, samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 96/58 af 3. september 1996.