Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1395/2013 · Bekendtgørelse om dykkerarbejdets sikre udførelse

BEK 1395/2013 Art. 28

In KraftAmtlicher Text

Åndemidler skal med hensyn til renhed, sammensætning, mængde, deklaration m.v. opfylde bestemmelserne i bekendtgørelse om dykkermateriel.

Stk. 2. Åndemiddelkilden skal ved dykningens begyndelse indeholde tilstrækkelig med åndemiddel under hensyn til dykketid og dybde.

Stk. 3. Åndemiddelkilder, der ikke frembæres af dykkeren, skal uanset åndemidlets sammensætning bestå af en åndemidelkilde og en reserve åndemiddelkilde. Åndemiddelkilden skal indeholde åndemidler, der er tilstrækkelige til, at gennemføre den planlagte dykkeropgave, reserveåndemiddelkilden skal indeholde tilstrækkelige åndemidler til en forsvarlig og sikker afslutning af dykket.

Stk. 4. Uanset åndemidlets sammensætning skal dykkere, der tilføres åndemiddel gennem slange fra overfladen, fra åben dykkerklokke eller lignende, endvidere medbringe en nødåndemiddelkilde, der indeholder tilstrækkelige åndemidler til en forsvarlig og sikker afslutning af dykket.