BEK 1359/2013 Art. 11
Opgaver, som delegeres til den centrale lagerenhed
Hvis en lagringspligtig virksomhed ikke overholder reglerne om internationale og nationale lagerdækningsaftaler efter olieberedskabslovens § 10, stk. 1 og 3, herunder vilkårene for godkendelse af internationale lagerdækningsaftaler, underretter den centrale lagerenhed Energistyrelsen om sagen og sin afgørelse inden rimelig tid. Underretningen vedlægges det materiale, som er nødvendigt for Energistyrelsens videre behandling af sagen.