Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1314/2013 · Bekendtgørelse om stiftsråds og provstiudvalgs medvirken ved ansættelse i provstestillinger m.m.

BEK 1314/2013 Art. 9

In KraftAmtlicher Text

Udtalelsen fra provstiudvalget skal omfatte mindst 3 ansøgere i prioriteret rækkefølge. Hvis der er færre end 3 ansøgere til stillingen, afgives der alene udtalelse om disse ansøgere.

Stk. 2. Den ansøger, der får flest stemmer ved 1. afstemning, er prioriteret som nr. 1. Hvis ingen af ansøgerne får flest stemmer, afholdes endnu en afstemning. Hvis denne afstemning heller ikke giver én ansøger flere stemmer end de øvrige ansøgere, prioriteres ansøgerne med flest stemmer sideordnet. I disse tilfælde bortfalder afstemningen i henhold til stk. 3 og eventuelt stk. 4.

Stk. 3. Den ansøger, der får flest stemmer ved 2. afstemning, er prioriteret som nr. 2. Der kan afgives stemmer på samtlige ansøgere undtaget den ansøger, der fik flest stemmer ved 1. afstemning. Hvis ingen af ansøgerne får flest stemmer, afholdes endnu en afstemning. Hvis denne afstemning heller ikke giver én ansøger flere stemmer end de øvrige ansøgere, prioriteres ansøgerne med flest stemmer sideordnet. I disse tilfælde bortfalder afstemningen i henhold til stk. 4.

Stk. 4. Den ansøger, der får flest stemmer ved 3. afstemning, er prioriteret som nr. 3. Der kan afgives stemmer på samtlige ansøgere undtaget de ansøgere, der fik flest stemmer ved 1. og 2. afstemning. Hvis ingen af ansøgerne får flest stemmer, afholdes endnu en afstemning. Hvis denne afstemning heller ikke giver én ansøger flere stemmer end de øvrige ansøgere, prioriteres ansøgerne med flest stemmer sideordnet.

Stk. 5. Hvis provstiudvalget ønsker at afgive udtalelse for flere ansøgere, kan der gennemføres flere afstemninger jf. stk. 2-4.