BEK 1282/2013 Art. 8
Forsikring
Krav om erstatning, som kan gøres gældende for skader forvoldt i forbindelse med regulering af færdslen i forbindelse med en særtransport, skal være dækket af en ansvarsforsikring.
Stk. 2. Forsikringen skal dække personskade eller tab af forsørger og tingsskade på indtil de til enhver tid gældende beløb fastsat i færdselslovens § 105, stk. 2, jf. § 105, stk. 3.
Stk. 3. Forsikringspligten påhviler den person, der regulerer færdslen efter denne bekendtgørelse eller dennes arbejdsgiver.
Stk. 4. Dokumentation for, at forsikring efter denne bestemmelse er tegnet og i kraft, skal medbringes, når den pågældende under særtransport skal udføre færdselsregulering, og skal på forlangende forevises politiet.