Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1164/2013 · Bekendtgørelse for Grønland om fødevarekontaktmaterialer

BEK 1164/2013 Art. 22

Særlige anvendelsesbetingelser m.v. for visse materialer og genstande

In KraftAmtlicher Text

Andre stoffer end dem, der er opført i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande til kontakt med fødevarer, kan anvendes som polymerisationshjælpestoffer til fremstilling af plastlag i plastmaterialer og -genstande i overensstemmelse med national lovgivning i modtagerlandet.

Stk. 2. Farvestoffer og opløsningsmidler kan anvendes til fremstilling af plastlag i fødevarekontaktmaterialer af plast i overensstemmelse med national lovgivning i modtager landet.

Stk. 3. Følgende stoffer, som ikke er opført i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande til kontakt med fødevarer, godkendes, jf. § 23-27: 1) aluminium-, ammonium-, barium-, calcium-, cobalt-, kobber-, jern-, lithium-, magnesium-, mangan-, kalium-, natrium- og zinksalte (herunder dobbeltsalte og sure salte) af godkendte syrer, phenoler og alkoholer, 2) blandinger, der er fremstillet ved sammenblanding af godkendte stoffer uden en kemisk reaktion mellem bestanddelene, 3) naturlige eller syntetiske polymere stoffer, bortset fra makromolekyler fremstillet ved mikrobiel fermentering, med en molekylvægt på mindst 1.000 Da, der anvendes som additiver, og som opfylder kravene i Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande til kontakt med fødevarer, forudsat at de kan fungere som den strukturelle hovedbestanddel i færdige materialer eller genstande, og 4) præpolymerer og naturlige eller syntetiske makromolekylære stoffer, der anvendes som monomer eller andet udgangsstof, samt blandinger heraf, bortset fra makromolekyler fremstillet ved mikrobiel fermentering, forudsat at de monomerer eller udgangsstoffer, der er nødvendige for syntetiseringen af dem, er opført i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande til kontakt med fødevarer.

Stk. 4. Følgende stoffer, som ikke er opført i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande til kontakt med fødevarer, kan være til stede i plastlagene i fødevarekontaktmaterialer af plast: 1) utilsigtet tilførte stoffer 2) polymerisationsstoffer.

Stk. 5. Additiver, der ikke er opført i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande til kontakt med fødevarer, kan fortsat anvendes i overensstemmelse med modtagerlandets lovgivning, indtil der foreligger en afgørelse om, hvorvidt de skal optages i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande til kontakt med fødevarer.