Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1121/2013 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Ankenævnet for Søfartsforhold

BEK 1121/2013 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

Ankenævnet for Søfartsforhold består af en af erhvervs- og vækstministeren udnævnt formand, en stedfortræder for denne samt et antal sagkyndige medlemmer, der beskikkes for en periode af 4 år. Der kan ikke udpeges medlemmer, som er bemyndiget til at træffe beslutninger eller afgørelser, der kan indbringes for nævnet.

Stk. 2. Danmarks Fiskeriforening indstiller 2 medlemmer og Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening, Rederiforeningen af 2010 indstiller i forening 12 medlemmer med teknisk eller nautisk sagkundskab.

Stk. 3. Danske Maritime (Skibsværftsforeningen) indstiller 2 medlemmer med teknisk sagkundskab.

Stk. 4. Fagligt Fælles Forbund (3F Transportgruppen), Fagligt Fælles Forbund (3F Sømændene), Dansk Metal's Maritime Afdeling (Dæk og maskine), Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening, Dansk Metal's Maritime Afdeling (Catering), og Fagligt Fælles Forbund (3F Privat Service, Hotel & Restauration) indstiller hver 2 medlemmer med teknisk eller nautisk sagkundskab.

Stk. 5. Sundhedsstyrelsen indstiller 2 medlemmer med søfartsmedicinsk sagkundskab.

Stk. 6. Formandskabets og nævnets øvrige medlemmer kan genbeskikkes. Personer, der er udnævnt til henholdsvis formand og stedfortræder for formanden, kan efter deres pensionering fra domstolene fortsat varetage deres hverv i Ankenævnet for Søfartsforhold indtil udløbet af beskikkelsesperioden efter stk. 1.

Stk. 7. Formanden og stedfortræderen for denne skal være landsdommere.