BEK 782/2013 · Bekendtgørelse om alternative investeringsfonde
BEK 782/2013 Art. 2
En enhed, der ikke er omfattet af § 3, er en alternativ investeringsfond i henhold til § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., såfremt 1) enheden eller en afdeling i enheden rejser kapital fra en række investorer med henblik på at investere kapitalen i overensstemmelse med en defineret investeringspolitik med det formål at skabe et aggregeret afkast for disse investorer, hvor 2) ejere af en eller flere andele i enheden, eller i en afdeling i enheden, som en kollektiv gruppe ikke har nogen daglige beføjelser eller kontrol.
Stk. 2. En enhed anses for at have en defineret investeringspolitik, hvis enheden har en skriftlig politik for, hvordan enhedens aggregerede kapital skal forvaltes med henblik på at skabe et aggregeret afkast for enhedens investorer, og hvor for eksempel 1) investeringspolitikken er defineret og fastlagt senest på det tidspunkt, hvor investorer forpligter sig til at tegne en eller flere andele i enheden, 2) investeringspolitikken er fastsat i et dokument, som er en del af enhedens vedtægter eller stiftende dokumenter, eller som der henvises til i enhedens vedtægter eller stiftende dokumenter, 3) enheden eller enhedens forvalter er forpligtet til at følge investeringspolitikken, samt ændringer i investeringspolitikken, eller 4) investeringspolitikken indeholder retningslinjer om a) investering i bestemte kategorier af aktiver eller afståelse fra at investere i visse aktiver, b) forfølgelse af bestemte investeringsstrategier, c) investering i bestemte geografiske områder, d) overholdelse af begrænsninger i gearing, e) overholdelse af visse minimumsbeholdingsperioder eller f) overholdelse af andre begrænsninger med det formål at skabe risikospredning.