Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 229/2013 · Bekendtgørelse om søfarendes ret til fri rejse med underhold

BEK 229/2013 Art. 7

In KraftAmtlicher Text

Udgifterne til betalt rejse afholdes af rederen eller arbejdsgiveren, eller, hvis disse ikke afholder deres lovforpligtelser, den, der er trådt i rederens eller arbejdsgiverens sted, når den ansatte fratræder: 1) uden for hjemlandet efter rederens opsigelse eller udløbet af en tidsbegrænset ansættelsesaftale, 2) som følge af rederens konkurs m.v., 3) som følge af rederens ikke lovlige afsked, 4) ved afsked eller fratrædelse efter lovens §§ 11, 12, 13 eller 14, 5) som følge af krigsfare mv., jf. lovens § 18 a og § 18 b, 6) som følge af sygdom eller tilskadekomst, der har eller kunne have foranlediget tjenestens ophør, eller 7) ved tjenesteforholdets ophør som følge af tabet af skibet.

Stk. 2. For ansatte med bopæl i Danmark refunderer staten halvdelen af udgifterne til den ansattes hjemrejse med underhold ved fratrædelse efter længere tids tjeneste, jf. lovens § 8, stk. 2.

Stk. 3. I de tilfælde hvor rederen er en anden end arbejdsgiveren, påhviler forpligtelsen til at afholde rejseudgifterne tillige rederen.