BEK 117/2013 · Bekendtgørelse om bygherrens pligter
BEK 117/2013 Art. 14
Bygherrens koordinering
Bygherren skal sørge for, at der sker en fyldestgørende overdragelse af den plan for sikkerhed og sundhed, der er udarbejdet under projektering, til den koordinator, der skal koordinere under udførelse af bygge- og anlægsarbejdet.
Stk. 2. Hvis der foretages ændringer i projekteringen, som har betydning for planlægning og koordinering af byggepladsen, efter at planen for sikkerhed og sundhed er overdraget, skal bygherren sørge for, at disse ændringer videregives til den koordinator, der koordinerer under udførelse af bygge- og anlægsarbejdet.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder kun anvendelse, hvis den koordinator, der koordinerer for projekteringen, er forskellig fra den koordinator, der koordinerer for udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet.