Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 103/2013 · Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed

BEK 103/2013 Art. 9

Folkebibliotekerne

In KraftAmtlicher Text

En långivende kommune kan i henhold til lovens § 23, stk. 1, opkræve betaling for netto-udlån til borgere fra en anden kommune, der overstiger 7% af den låntagende kommunes samlede udlån. En låntagende kommune kan dog kun blive afkrævet betaling fra en långivende kommune, såfremt det mellemkommunale lån overstiger 1000 materialeenheder.

Stk. 2. Såfremt den långivende kommunes bibliotek virker som centralbibliotek med bred materialeoverbygningsforpligtelse, skal netto-udlånet overstige 10%, før betaling kan opkræves. For centralbiblioteker med begrænset materialeoverbyg- ningsforpligtelse gælder minimumsgrænsen på 10% for de materialeområder, hvor biblioteket har overbygningsforpligtelse, mens minimumsgrænsen på 7% gælder for bibliotekets øvrige materialeområder. Centralbiblioteker uden materialeoverbygningsforpligtelse er ligestillet med almindelige folkebiblioteker, jf. stk 1. Minimumsgrænsen på 1000 materialeenheder, jf. stk. 1, gælder også ved beregning af mellemkommunal betaling for så vidt angår centralbiblioteker.

Stk. 3. En låntagende kommunes samlede udlån omfatter udlånet fra eget biblioteksvæsen til egne borgere, til borgere fra andre kommuner og til andre biblioteker. Såfremt en kommune har etableret samarbejde med andre kommuner om fælles drift af et folkebibliotek eller har indgået overenskomst med andre kommuner om hel biblioteksbetjening, jf. lovens § 3, indgår udlånet fra de i fællesskabet eller overenskomsten deltagende kommuner i opgørelsen af det samlede lån.

Stk. 4. En långivende kommunes mellemkommunale lån opgøres efter fradrag for den låntagende kommunes mellemkommunale lån til den långivende kommune. Fradraget foretages ved beregningen af minimumsgrænsen på 1000 materialeenheder og ved beregningen af det samlede lån, der kan opkræves betaling for.

Stk. 5. Betalingen fastsættes til 10 kr. pr. materialeenhed, der udlånes. Taksten kan reguleres med den generelle pris- og lønudvikling. Opkrævningsperioden følger kalenderåret, og betaling kan først opkræves efter periodens udløb. Varsling skal ske senest 18 måneder før opkrævningstidspunktet, det vil sige senest den 1. juli, 6 måneder før opkrævningsperioden starter. Varsling skal ledsages af et tilbud om bibliotekssamarbejde med den pågældende kommune. Forpligtelsen til at varsle gælder kun første gang, en kommune iværksætter opkrævning.