BEK 103/2013 · Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed
BEK 103/2013 Art. 15
Fælles bestemmelser
Udelukkelse efter lovens § 31 kan ske, såfremt en bruger i gentagne tilfælde ikke afleverer lånte materialer eller afleverer lånte materialer i beskadiget stand.
Stk. 2. Udelukkelse efter lovens § 31 kan endvidere ske, såfremt en bruger skylder at betale gebyr, der er fastsat efter lovens §§ 21 og 28, hvis det skyldige gebyr udgør 200 kr. eller derover.
Stk. 3. Udelukkelse af en bruger efter stk. 1 og stk. 2 skal ske med 7 dages skriftligt varsel. Såfremt udelukkelse efter stk. 1 vedrører misligholdelse af det i § 14 nævnte materiale, kan udelukkelsen ske uden varsel.
Stk. 4. Bringer brugeren mellemværendet med biblioteket til ophør, for eksempel ved at levere materialet tilbage, ved at erstatte beskadiget materiale, eller ved at betale skyldige gebyrer, skal udelukkelsen ophøre.