Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 37/2013 · Bekendtgørelse om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug

BEK 37/2013 Art. 6

Administration

In KraftAmtlicher Text

Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indgives til NaturErhvervstyrelsen. Ansøgning, herunder markkort, kan tidligst indgives fra den 1. februar i det år, hvor tilsagnsperioden ønskes påbegyndt, og skal være modtaget samme år senest den dag, hvor fristen for ansøgning om enkeltbetaling udløber.

Stk. 2. For nye arealer, der tilgår en jordbrugsbedrift, kan ansøgning om tilsagn om tilskud, herunder markkort, tillige indgives fra dagen efter udløbet af ansøgningsfristen for ansøgning om enkeltbetaling i det år, hvor tilsagnsperioden ønskes påbegyndt, og skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 1. september samme år eller i tilfælde, hvor den 1. september er en lørdag, søndag eller mandag, den anden hverdag (lørdag ikke medregnet), der følger herefter. For at en ansøgning kan komme i betragtning, er det en betingelse, 1) at jordbrugsbedriften er autoriseret af NaturErhvervstyrelsen til økologisk jordbrugsproduktion eller er omfattet af en ansøgning herom, og at ansøgningen om autorisation er modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den dag, hvor ansøgningsfristen for enkeltbetaling udløber i det år, hvor tilsagnsperioden ønskes påbegyndt, og 2) at de nye arealer tilgår jordbrugsbedriften inden for den i nærværende stykke fastsatte ansøgningsperiode.

Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra de i stk. 1 og 2 fastsatte ansøgningsperioder.