Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 37/2013 · Bekendtgørelse om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug

BEK 37/2013 Art. 13

Tilsagnsperiode og betingelser for tilsagn

In KraftAmtlicher Text

Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af, 1) at tilsagnshavers jordbrugsbedrift i hele tilsagnsperioden er autoriseret af NaturErhvervstyrelsen til økologisk jordbrugsproduktion eller er omfattet af en ansøgning herom, 2) at tilsagnshaver i hele tilsagnsperioden som ejer eller forpagter driver arealet efter den økologiske produktionsmetode, 3) at arealet ikke inden for tilsagnsperioden er tilplantet med skov, 4) at arealet ikke inden for tilsagnsperioden er omfattet af en tilskudsordning til skovbrug, 5) at arealet ikke inden for tilsagnsperioden er pålagt fredskovspligt, bortset fra ubevoksede fredskovspligtige arealer, 6) at arealet ikke med virkning inden for tilsagnsperioden er omfattet af aftale eller servitut i medfør af Miljøministeriets bekendtgørelse om kriterier for tildeling af økonomiske midler til genopretning af vådområder eller Miljøministeriets bekendtgørelse om genopretning af vådområder, og 7) at tilsagnshaver hvert år i tilsagnsperioden afgiver erklæring om, at alle betingelser for tilsagnet opfyldes, og at erklæringen er modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 1. august, eller i tilfælde, hvor den 1. august er en lørdag, søndag eller mandag, den anden hverdag (lørdag ikke medregnet), der følger herefter.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra den i stk. 1, nr. 7, anførte frist.