BEK 17/2013 Art. 2
Bedriftsrådgivningen af landbrugere nævnt i § 1 skal mindst omfatte 1) et besøg af rådgiveren på bedriften, 2) udarbejdelse af en rapport, der indeholder registreringer af, om et eller flere krav eller normer er opfyldt og eventuelle anbefalinger til opfyldelse af krav eller normer, og 3) opfølgning på rapportens eventuelle anbefalinger.
Stk. 2. Rapportens indhold må ikke videregives til myndigheder m.v., medmindre det følger af anden lovgivning, at oplysningerne skal videregives til brug for strafferetslig forfølgning, eller der er indhentet skriftligt samtykke fra landbrugeren.