BEK 1412/2012 Art. 4
Til brug for opgørelse af røggasmængden, Q ref , skal den målte røggasmængde, Q målt (m 3 /h), korrigeres for temperatur og tryk (røggasflowet i målte m 3 pr. time omregnet til normaltilstanden, 0 o C og 101,3 kPa), vandindhold og iltindhold ved tør tilstand, hvorved røggasmængden Q ref (m 3 /h) fremkommer som følger: Q ref [m 3 /h] = Q målt [m 3 /h] x 273,15/(273,15 + t[ o C]) x P[kPa]/101,3 x (100 – H 2 O[volumen pct.])/100 x (20,94 – O 2 [volumen pct.])/20,94
Stk. 2. Q ref (m 3 /h) skal beregnes på basis af minutværdier eller for en kortere tidsenhed for alle målte parametre. For vandmålinger kan værdier for fem minutters intervaller accepteres.
Stk. 3. Q (ref) (m 3 ) timeværdierne lægges sammen for afgiftsperioden. Summen af værdierne indgår i beregningen af forbrændingsanlæggets virkningsgrad for afgiftsperioden efter lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovens § 5 a, idet Q ref (m 3 ) lig med 260(m 3 ) svarer til 1 GJ nedre brændværdi i det brændsel, som er forbrændt i et affaldsforbrændingsanlæg.