Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1293/2012 · Bekendtgørelse om udbetaling af visse pensionsordninger ved livstruende sygdom

BEK 1293/2012 Art. 8

Sygdomme der anses for livstruende

In KraftAmtlicher Text

Ved dissemineret sklerose forstås en kronisk sygdom, der klinisk er karakteriseret af gentagne attakker med neurologiske udfaldssymptomer fra forskellige dele af centralnervesystemet. Der skal have været mere end én veldefineret episode (attak) af symptomer, eller der skal være tale om et fremadskridende forløb. Diagnosen bør være understøttet af mindst ét af følgende tre kriterier: 1) forhøjet IgG indeks i hjernerygmarvsvæsken, 2) forlænget latens ved VEP; (det er ikke tilstrækkeligt, hvis der klinisk kun er affektion af nervus opticus), eller 3) typiske forandringer ved MR-scanning af hjernen, med multiple affektioner af den hvide substans.

Stk. 2. Diagnose af en sygdom som nævnt i stk. 1 skal være stillet på en neuromedicinsk eller neurokirurgisk afdeling.