Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 956/2012 · Bekendtgørelse om mindre fartøjer der medtager op til 12 passagerer

BEK 956/2012 Art. 10

Krav til konstruktion, udstyr, syn, registrering og certifikater

In KraftAmtlicher Text

Når udstyr, et bestemt tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, anbringes eller forefindes i et fartøj i medfør af denne bekendtgørelse med tilhørende bilag, eller der skal træffes en bestemt foranstaltning, tillader Søfartsstyrelsen, at der anbringes eller forefindes et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, eller at der træffes en anden foranstaltning i fartøjet, hvis den ved afprøvning heraf eller på anden måde finder det godtgjort, at et sådant tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, eller foranstaltning er lige så effektiv som det, der kræves efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen accepterer afprøvninger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter, herunder prøveinstitutter i andre EU-medlemsstater samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen, og som giver passende og tilfredsstillende garantier af teknisk, fagmæssig og uafhængig art.