Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 936/2012 · Bekendtgørelse om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

BEK 936/2012 Art. 14

Sagsbehandling

In KraftAmtlicher Text

Mæglings- og klageinstitutionen foretager en egentlig undersøgelse af sagen, hvis 1) mæglings- og klageinstitutionen ikke tilbyder mægling, 2) parterne ikke samtykker til mægling i sagen, 3) det efter et mæglingsforsøg ikke lykkes parterne at finde en løsning, eller 4) der er tale om grove overtrædelser af OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.

Stk. 2. Mæglings- og klageinstitutionen kan anmode sagens parter om at tilvejebringe oplysninger, der skønnes at have betydning for sagens bedømmelse. Mæglings- og klageinstitutionen eller formanden på institutionens vegne kan i øvrigt indhente oplysninger, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. Mæglings- og klageinstitutionen eller en af institutionen hertil udpeget tredjemand kan foretage eftersyn på det sted, hvor den påståede overtrædelse sker eller er sket.

Stk. 3. På baggrund af mæglings- og klageinstitutionens undersøgelse offentliggør mæglings- og klageinstitutionen en udtalelse om sagen med eventuelle henstillinger til, hvordan OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder kan efterleves. Parterne høres forud for offentliggørelse af udtalelsen og orienteres i god tid forud for offentliggørelsen.

Stk. 4. Mæglings- og klageinstitutionen følger op på, om eventuelle henstillinger i udtalelsen er efterkommet 1 år efter, at udtalelsen er offentliggjort, og udtaler sig på ny ved enten at tilkendegive, at parterne har levet op til mæglings- og klageinstitutionens henstillinger eller ved at tilkendegive, hvis dette ikke er tilfældet. Hvis parterne har imødekommet henstillingerne, slettes udtalelsen fra institutionens hjemmeside, og parterne orienteres herom. Hvis parterne ikke har imødekommet henstillingerne, forbliver udtalelsen på hjemmesiden i højst 5 år fra datoen for offentliggørelse af udtalelsen. Mæglings- og klageinstitutionen kan endvidere foranledige udtalelsen slettet fra institutionens hjemmeside, hvis der ikke længere er grundlag for offentliggørelse. Mæglings- og klageinstitutionen foretager årligt en opfølgning på udtalelsen.