BEK 912/2012 Art. 7
Ved omdannelse til en selvstændig almen boligorganisation med afdelinger, jf. § 2, stk. 2, nr. 2 og stk. 3, nr. 2, godkender institutionens bestyrelse nye vedtægter for boligorganisationen.
Stk. 2. Institutionens bestyrelse tager initiativ til afholdelse af afdelingsmøde. Dagsordenen for mødet skal omfatte valg af boligorganisationens repræsentantskab, jf. dog stk. 3 vedrørende almene boligorganisationer, der har en generalforsamling som øverste myndighed.
Stk. 3. Det efter stk. 2, valgte repræsentantskab vælger det i vedtægterne fastlagte antal bestyrelsesmedlemmer. Hvor øverste myndighed i en almen boligorganisation er en generalforsamling, foretages valget af bestyrelsesmedlemmer dog af afdelingsmødet.
Stk. 4. Indtil valget af organisationsbestyrelse efter stk. 3, der skal foretages indenfor den frist, der er nævnt i § 5, stk. 2, varetages den daglige drift af institutionens bestyrelse.