BEK 912/2012 Art. 4
Kommunalbestyrelsen i den selvejende institutions beliggenhedskommune godkender omdannelsen af institutionen. Ansøgning om godkendelse af omdannelsen indsendes af institutionens bestyrelse til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Ved indsendelse af ansøgningen skal bestemmelserne i § 2, stk. 4, og § 3 være opfyldt. Ansøgningen skal være bilagt 1) en vurdering af institutionens økonomi fra Landsbyggefonden efter § 3, samt 2) fornøden godkendelse efter § 2, stk. 4.
Stk. 3. Omdannelsen skal godkendes, med mindre særlige hensyn taler imod. Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele afslag alene med henvisning til institutionens økonomi. I godkendelsen fastlægges den dato, omdannelsen træder i kraft. Godkendelsen kan ikke meddeles med tilbagevirkende kraft.
Stk. 4. Ved kommunalbestyrelsens godkendelse meddeles samtidig på vegne af Statens Administration, at allerede meddelte tilsagn om offentlig støtte, herunder offentlige lånegarantier, på uændrede vilkår overføres til den almene boligafdeling eller den selvejende almene ungdomsboliginstitution.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indberetter godkendelse af omdannelsen til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Statens Administration, Landsbyggefonden, realkreditinstitutterne og Byggeskadefonden. Indberetning til Byggeskadefonden skal dog kun foretages, hvis institutionen er opført med tilsagn efter den 30. juni 1986.