BEK 772/2012 · Bekendtgørelse om forbrugerindflydelse i vandselskaber
BEK 772/2012 Art. 5
Forbrugerrepræsentanter
Et vandselskabs vedtægter skal indeholde bestemmelser om, hvordan valg af forbrugerrepræsentanter skal gennemføres, herunder om valget foregår direkte til bestyrelsen eller til et repræsentantskab, der vælger eller udpeger bestyrelsen. Vedtægterne skal endvidere indeholde bestemmelser om, hvorvidt valg af forbrugerrepræsentanter gennemføres efter § 2, stk. 1 og 2 eller § 4, stk. 4 eller stk. 5. De nærmere bestemmelser kan fastsættes i et valgregulativ, som vedtægterne henviser til.
Stk. 2. I vedtægterne eller valgregulativet, jf. stk. 1, fastsættes som minimum: 1) kredsen af stemmeberettigede forbrugere (fx alle myndige forbrugere eller hver boligenhed eller husstand) 2) antal forbrugerrepræsentanter og eventuelle suppleanter for forbrugerrepræsentanterne, 3) valgbarhed 4) procedure for opstilling af kandidater og gennemførelse af valg 5) valgdato og valgperiode 6) tidspunkt for indtræden i bestyrelsen, og 7) forbrugerrepræsentanternes rettigheder og pligter
Stk. 3. Information om valg kan ske digitalt eller på tryk, ved annoncering, ved brev, ved en kombination heraf eller på anden måde, der sikrer, at vandselskabets forbrugere får information om valget.
Stk. 4. Vandselskabets vedtægter samt information om valg af forbrugerrepræsentanter skal være offentligt tilgængelige på vandselskabets hjemmeside.