BEK 698/2012 · Bekendtgørelse om brug af civile, bevæbnede vagter på danske lastskibe
BEK 698/2012 Art. 7
Rederiet godkender vagternes egnethed eller sikrer, at vagtvirksomheden kan dokumentere at have procedurer for godkendelse af vagternes egnethed. En vagts egnethed vil som minimum forudsætte, at det sikres, at: 1) Vagten kan identificere sig og dokumentere at være fyldt 20 år. 2) Vagten fremviser en straffeattest, der er dateret inden for tre måneder. 3) Det ikke af straffeattesten fremgår, at den pågældende er straffet for en overtrædelse, som gør vedkommende uegnet til at besidde og anvende våben, og at dette kontrolleres mindst en gang om året ved fremvisning af ny straffeattest. 4) Vagten dokumenterer relevant våbenerfaring. 5) Vagten har fornøden kendskab til reglerne om nødværge og nødret. 6) Vagtens personlige forhold i øvrigt ikke gør det betænkeligt at godkende vagten.