BEK 692/2012 Art. 7
Tilskudsmidler og planer for tilskudsgivningen
Energinet.dk udarbejder en plan for tildeling af tilskud til anlæg omfattet af § 1 og indsender planen til Energistyrelsen. Planen skal indeholde en beskrivelse af de indsatsområder, som indgår i planen, en samlet vurdering af de indkomne ansøgninger i forhold til indsatsområderne og en begrundet prioritering, der vil blive lagt til grund for tildelingen af tilskud og dettes størrelse.
Stk. 2. Den indsendte plan godkendes af Energistyrelsen.
Stk. 3. Energinet.dk træffer på baggrund af planen, som er godkendt af Energistyrelsen, afgørelse om, hvilke projekter der skal meddeles tilsagn til.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren orienterer Folketingets Klima- og Energi- og Bygningsudvalg om den godkendte plan.