BEK 427/2012 · Bekendtgørelse for Færøerne om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring
BEK 427/2012 Art. 8
Overordnet balanceprincip
Valutakursrisikoen opgøres som det største tab i nutidsværdien af betalingsforskelle opgjort i henhold til § 5, som følge af to forskellige antagelser for udviklingen af valutakursen, jf. stk. 2.
Stk. 2. Valutakursrisikoen opgøres under følgende antagelser for udviklingen af valutakursen: 1) En stigning i valutakurserne på 10 pct. for valutaer tilhørende EU, EØS eller Schweiz. For alle øvrige valutaer en stigning i valutakurserne på 50 pct. 2) Et fald i valutakurserne på 10 pct. for valutaer tilhørende EU, EØS eller Schweiz. For alle øvrige valutaer et fald i valutakurserne på 50 pct.
Stk. 3. Den opgjorte valutakursrisiko i henhold til stk. 2 må ikke overstige 10 pct. af overdækningen for pengeinstitutter.
Stk. 4. Ved opgørelsen af valutakursrisikoen i henhold til stk. 2 kan virksomheden benytte interne modeller. Finanstilsynet kan over for virksomheden fastsætte krav til sådanne interne modeller.