BEK 370/2012 Art. 5
Administration
Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indgives til NaturErhvervstyrelsen på et særligt ansøgningsskema, der fås via NaturErhvervstyrelsens hjemmeside eller ved henvendelse til NaturErhvervstyrelsen.
Stk. 2. Ansøgning om tilsagn om tilskud skal være vedlagt et markkort, hvorpå de ansøgte arealer er indtegnet og identificeret med samme marknumre og omfatter samme arealer, som anført i ansøgningen. Der skal anvendes et markkort i målforholdet 1:10.000, og hvor de markbloknumre, der er gældende for ansøgning om enkeltbetaling det pågældende år, fremgår af kortet.
Stk. 3. Ansøgningen, herunder markkort, skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 31. august i det kalenderår, hvor tilsagnsperioden begynder, eller i tilfælde, hvor den 31. august er en lørdag, søndag eller mandag, den anden hverdag (lørdag ikke medregnet), der følger herefter.
Stk. 4. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra den i stk. 3 anførte ansøgningsfrist.