Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 335/2012 · Bekendtgørelse for Færøerne om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder

BEK 335/2012 Art. 5

In KraftAmtlicher Text

De rettigheder og forpligtelser, som outsourcingvirksomheden og leverandøren hver især har, skal klart fastlægges i en kontrakt, som mindst skal indeholde følgende: 1) En klar afgrænsning af de outsourcede opgaver. 2) En klar beskrivelse af de krav, som leverandøren skal opfylde, og hvorfra ydelsen bliver leveret. 3) Krav om at leverandøren skal udføre de outsourcede opgaver rettidigt og i overensstemmelse med de aftalte krav. 4) Krav om at outsourcingvirksomheden skal underrettes straks om enhver udvikling, som i væsentlig grad kan forringe leverandørens nuværende eller fremtidige evne til eller muligheder for at udføre de outsourcede opgaver. 5) Krav om at leverandøren skal rapportere om opgavens udførelse til outsourcingvirksomheden. Kravene skal definere rapporteringens indhold, kvalitet og hyppighed. 6) Krav om at leverandøren skal beskytte personoplysninger samt andre oplysninger, der ved lov er gjort fortrolige. Denne beskyttelse skal også gælde efter outsourcingkontraktens ophør. 7) Krav om at leverandøren forpligtes til at give Finanstilsynet, outsourcingvirksomheden og dennes revisorer alle nødvendige oplysninger angående de outsourcede opgaver. 8) Krav om at Finanstilsynet kan få oplysninger om den outsourcede aktivitet ved enten, at Finanstilsynet eller en repræsentant, der optræder på Finanstilsynets vegne, mod behørig legitimation får adgang til leverandøren. 9) Krav om at leverandøren ved outsourcingaftalens ophør, uanset ophørsgrund, loyalt og hurtigst muligt skal medvirke til, at opgaven enten overgår til en anden leverandør eller tilbageføres til outsourcingvirksomheden. Leverandøren skal forpligtes til at levere de outsourcede ydelser, indtil der er sket endelig overdragelse. 10) Krav om at outsourcingvirksomheden skal godkende leverandørens eller underleverandørens eventuelle videreoutsourcing af de outsourcede opgaver. 11) Krav om at leverandøren ved ophør af en aftale om videreoutsourcing skal give outsourcingvirksomheden meddelelse herom.