BEK 306/2012 Art. 27
Straffebestemmelser
Efter fiskeriudviklingslovens § 14 straffes med bøde den, der 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte regler, 2) handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte regler, 3) undlader at afgive den dokumentation og de oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven, 4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven, 5) undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden m.v. efter lovens § 11, stk. 1, eller 6) undlader at udlevere eller indsende materiale eller at yde kontrolmyndigheden bistand efter lovens § 11, stk. 2.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straffeansvar efter reglerne i straffe-lovens 5. kapitel.