BEK 83/2012 · Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer
BEK 83/2012 Art. 31
Beregning af tilskud
Hvis størrelsen af det samlede areal, hvor der er konstateret overtrædelse af en eller flere af de i § 29, stk. 4, anførte bestemmelser, der knytter sig til de enkelte arealer (arealbaserede bestemmelser), udgør over 3 pct. og højst 20 pct. af størrelsen af den pågældende afgrødegruppe, nedsættes årets tilskud for den pågældende afgrødegruppe med 100 pct. x forholdet mellem størrelsen af det samlede areal, hvor der er konstateret overtrædelse af arealbaserede bestemmelser, og størrelsen af den pågældende afgrødegruppe x 2, medmindre nedsættelsen er 100 pct. efter § 29, stk. 4 og 5.
Stk. 2. Hvis størrelsen af det samlede areal, hvor der er konstateret overtrædelse af en eller flere af de i § 29, stk. 4, anførte arealbaserede bestemmelser, udgør over 20 pct. og højst 50 pct. af den pågældende afgrødegruppe, nedsættes årets tilskud for den pågældende afgrødegruppe med 100 pct.
Stk. 3. Hvis størrelsen af det samlede areal, hvor der er konstateret overtrædelse af en eller flere af de i § 29, stk. 4, anførte arealbaserede bestemmelser, udgør over 50 pct. af den pågældende afgrødegruppe, nedsættes årets tilskud for den pågældende afgrødegruppe med 100 pct., og tilsagnshaver udelukkes endvidere for et beløb svarende til 50 pct. af tilskuddet for den pågældende afgrødegruppe. Det pågældende beløb vil blive modregnet i overensstemmelse med art. 5b i Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL. Hvis beløbet ikke kan modregnes fuldt ud i overensstemmelse med den pågældende artikel i løbet af de tre kalenderår, der følger efter kalenderåret for konstateringen, annulleres restbeløbet.
Stk. 4. Ved anvendelse af stk. 1-3 medtages ikke overtrædelser, hvor der beregnes nedsættelse af tilskud efter bestemmelserne i § 30.
Verweist auf
- BEK 83/2012 Art. 5b