Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 38/2012 · Bekendtgørelse om gebyr for sagsbehandling og tilsyn efter lov om miljø og genteknologi

BEK 38/2012 Art. 1

Gebyr for sagsbehandling i forbindelse med godkendelse

In KraftAmtlicher Text

Godkendelsesmyndigheden opkræver et gebyr for behandlingen af sager om anmeldelse eller ansøgning om godkendelse efter lovens § 8, § 9, stk. 1 og 2, og § 10, stk. 1, jf. dog stk. 2. Gebyret skal dække alle omkostninger i forbindelse med behandlingen af anmeldelsen eller ansøgningen.

Stk. 2. Undtaget fra gebyrbetaling efter stk. 1 er 1) godkendelse til produktion, der foregår i et volumen på 10 liter kultur eller derunder i laboratorier, der er godkendt eller klassificeret efter Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø, 2) indbyrdes salg og lignende af genetisk modificerede organismer til forskningsbrug mellem de i nr. 1 nævnte laboratorier, og 3) godkendelse til udstillings- og informationsformål efter bekendtgørelse om godkendelse af udstilling og informationsformidling efter lov om miljø og genteknologi.

Stk. 3. Gebyret erlægges samtidig med indgivelsen af anmeldelsen eller ansøgningen. Godkendelsesmyndigheden foretager et skøn over de forventede omkostninger ved sagsbehandlingen og opkræver gebyret i overensstemmelse hermed. Gebyret indbetales til godkendelsesmyndigheden efter myndighedens nærmere anvisninger. Sagsbehandlingen iværksættes, når indbetalingen er gennemført.

Stk. 4. Gebyrsatserne reguleres årligt pr. 1. januar på grundlag af det seneste offentliggjorte pris- og lønindeks i Økonomisk-Administrativ Vejledning fra Finansministeriet. Den aktuelle gebyrsats offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. Indtil offentliggørelse er sket, beregnes gebyret i overensstemmelse med det foregående kalenderårs gebyrsats.

Stk. 5. Godkendelsesmyndigheden tilbagebetaler en del af gebyret, hvis sagsbehandlingen har været mindre ressourcekrævende end skønnet. Tilbagebetalingen skal modsvare de sparede omkostninger i forbindelse med sagens behandling. Beløb på 10.000 kr. eller derunder tilbagebetales ikke.